Trends Fra Klasserummet
Vi har lyttet til 3.042 klasser, uge for uge, og her er, hvad det fortæller os om, hvordan klasserum forandrer sig, før resultaterne gør. Indsigt fra mere end 545.000 elev-tjek-ind på 1.341 skoler.
Læs hele rapporten online
Du kan læse rapporten online eller og hente den som PDF.
Klik eller swipe i sidernes hjørner for at bladre.
Data, som skaber handling og udvikling
Skoler indsamler allerede en lang række data om testresultater, fravær, adfærd og årlige trivselsmålinger. De fortæller, hvad der er sket. Men forholdene i klassen kan begynde at ændre sig uger eller måneder, før resultaterne rykker sig. OECD's PISA-resultater fra 2025 viste, at elevernes præstationer fortsat faldt i mange uddannelsessystemer, og at læsning i OECD-gennemsnittet nåede sit laveste niveau nogensinde, 28 point under resultatet fra 2015.
Men resultater kommer ikke ud af den blå luft. Løbende klassedata gør det muligt at se de ændringer tidligere, mens der stadig er tid til at forstå dem og handle.
Grundlag for rapportens indsigter
I modsætning til en enkeltstående spørgeskemaundersøgelse eller årlige målinger følger datasættet forholdene i klasserne over tid gennem gentagne, anonyme tjek-ind. Alene i skoleåret 2025/26 gennemførte eleverne 328.432 anonyme mikro-tjek-ind og aktiviteter.
Dyk ned i trendsne
Klassers type kan blive en drivkraft for undervisningens didaktik og effekt
Klasser har hver deres kollektive særtræk. Når man forstår dem, kan lærere og ledere bedre svare på, hvad netop den klasse har brug for.
Fokus flytter sig fra årlige målinger til indsigt i realtid
Ændringer i tilhørsforhold, engagement, tryghed, energi og humør kan blive synlige, før de viser sig i fravær, adfærd eller faglige resultater.
Realtidsdata giver nye muligheder for skoleledelse
Når klassedata er koblet sammen på tværs af en skole eller en kommune, kan ledere se, hvor strategier slår igennem, og hvor der er brug for støtte.
Feltet vil have dokumenteret impact, ikke kun gode intentioner
Et tidligt signal som Mønsterbrud kan gøre maratonløbet til et sprint, og give skoler, fonde og kommuner noget at følge undervejs.
Når en klasse arbejder med WOOF
I en 7. klasse dukkede "Søvn" igen og igen op som en lav faktor i tjek-ind. Læreren noterede det ikke bare og gik videre. Hun spurgte klassen, om de ville tage et forløb om søvn.
Klassen landede på tre strategier: en kop te før sengetid, at læse inden man går i seng, og at lægge telefonen væk før sengetid. Læreren delte dem med forældrene og byggede dermed støtte op hjemme.
I de følgende uger valgte færre elever "Søvn" som noget, der påvirkede deres humør negativt, det samlede humør steg, og klassen skabte et Mønsterbrud: en positiv udvikling, der holdt over flere tjek-ind.
Ikke "hvordan har du det?", men "hvordan har vi det?"
Hvordan ser tidligere indblik ud i praksis?
I skoleåret 2024/25 blev WOOF indført på et mindre antal skoler i et større skoledistrikt. Resultaterne var lovende, og for 2025/26 blev WOOF rullet ud som distriktets fælles infrastruktur til at forstå og forbedre forholdene i klasserummet.
På tværs af distriktet steg elevernes humør, og røde flag, altså elever der rapporterer lavt humør, faldt. Andelen af elever, der rapporterede lavt humør ved tjek-ind, faldt med 21 %.
Værdien var ikke bare at måle forandring bagefter. Skolerne kunne se forholdene i klasserne udvikle sig over tid og bruge den indsigt til at se, hvor der var brug for handling og støtte.
Når Mønsterbrud gør maratonløb til sprint
Det kan være et maratonløb at ændre en dominerende, uønsket klassekultur. På tværs af tusindvis af klasser fandt vi et tidligt signal om positiv udvikling, som vi kalder et Mønsterbrud: et målbart øjeblik, hvor en klasse bevæger sig ud af et negativt trivselsmønster og ind i et mere positivt.
Et Mønsterbrud viser sig inden for uger, mens en lærer stadig kan spørge klassen, hvordan forandringen føles, og hvad de gjorde, der skabte den. I 2025/26 registrerede WOOF 30.918 af dem.
Over et helt år finder vi en statistisk signifikant sammenhæng mellem, at en klasse oplever et Mønsterbrud, og bedre resultater for humøret på længere sigt. Det beviser ikke en årsagssammenhæng, men det er et stærkt signal om, at et Mønsterbrud kan være et tidligt tegn på en bedre udvikling.
Et Mønsterbrud opstår, når en klasse bryder med et vedvarende trivselsmønster og bevæger sig mod et højere niveau. Det defineres ved, at klassens løbende gennemsnit stiger 0,2 point over klassens hidtil laveste løbende gennemsnit to tjek-ind i træk.
Fra lokal erfaring til fælles viden
I dag bliver det meste af det, skolerne lærer, lokalt.
En lærer opdager noget, der virker. En skole ser et mønster. En kommune lærer af en indsats. Men den viden bevæger sig ikke altid videre.
Løbende klassedata åbner for noget andet: at lære, hvad der typisk virker, for hvilke slags klasser og under hvilke forhold, og så gøre den viden tilgængelig ud over det klasseværelse, hvor den først blev opdaget.
I dag bliver det meste af det, en klasse lærer, i klassen. Loopet viser, hvordan det i stedet kan komme videre.
Baggrund
Datasættet
Sådan indsamles data
Privatliv og anonymitet
Kvantitativ + kvalitativ indsigt
Forskningssamarbejder
Fundamentet for disse trends
Se, hvordan et tjek-ind i klassen fungerer
Et tjek-ind tager kun et par minutter og giver et anonymt, fælles billede af, hvordan klassen har det.
Vil du tale om, hvad det her kan betyde for jeres skoler eller kommune?
Book en fokuseret samtale på 30 minutter med en af WOOFs stiftere. Vi gennemgår de vigtigste fund, hvad de kan betyde hos jer, og de spørgsmål de rejser for skoleledere. Ingen produktpræsentation eller demo: briefingen er en drøftelse af forskningen og dens konsekvenser.
Følg med i samtalen
Følg vores fund, mens de udvikler sig. Vi deler løbende indsigter, cases og nye spørgsmål fra klassedata hen over året.
Følg WOOF på LinkedInNyt fra WOOF
Få ny WOOF-indsigt, nye rapporter og invitationer til kommende briefinger og webinarer.